Vi har længe haft vores modul til parkering, som gør det nemt og simpelt for ansatte, at reservere en parkeringsplads til de dage, som de gerne vil møde ind på arbejdspladsen. På den måde fjerner man den frustrerende oplevelse for de ansatte med at skulle lede efter en parkeringsplads, når de møder ind på arbejde. Gennem MyDesk har de allerede hjemmefra via et brugervenligt oversigtskort valgt hvor de skal parkere. Dette er specielt vigtigt, når man bruger flex-seating hos arbejdspladsen, da det kan variere meget fra dag til dag, hvor mange der møder ind. Samtidigt tilføjer dette modul også den smarte feature, at den ansatte hurtigt og nemt samtidigt kan tilvælge om de vil spise med i kantinen.
Udvidet med nyt modul til elladere
Det er ikke nogen hemmelighed, at elbiler bliver mere og mere populære, og højst sandsynligt er fremtiden. Det betyder også, at der er et større og større behov for elladere, som kan lade alle disse elbiler op. Hvis jeres virksomhed har investeret i elladere til jeres parkeringsplads, men oplever, at de ikke bliver brugt på optimal vis, så har vi det helt rigtige modul til jer.
Vores modul til parkering er nemlig blevet udvidet til også at kunne sikre optimal brug af jeres elladere på parkeringspladsen. Det der typisk sker er nemlig, at elladeren på arbejdspladsen kun bliver brugt af en person om dagen. Typisk parkerer en elbil ved ladestanderen kl. 08:00 og holder der derefter til sidst på dagen, når arbejdsdagen er slut. Dermed er der ingen andre der får mulighed for at bruge den. Det er ikke specielt optimalt. Er man f.eks. en arbejdsplads med 300 ansatte og fire elladere, så er der kun fire ansatte der får glæde af dem.
Dette problem har MyDesk løst, så mange flere kan få glæde af jeres investering i elladere. Inde i MyDesk kan man registrere, at man har fire elladere og derefter tilføje dem til oversigtskortet over parkeringspladsen. Efter at have gjort dette angiver man hvor mange timer af gangen en medarbejder kan bruge en ellader til deres bil. Når tiden er gået får medarbejderen en notifikation på deres telefon appen, så de ikke behøver at tænke over, at skulle flytte bilen efter X antal timer. Herefter kan en ny medarbejder køre deres elbil hen til elladeren og sætte deres bil til opladning.
Dette sikrer et langt bedre flow end virksomheder har i dag og at flere medarbejdere kan få glæde af elladerne på arbejdspladsen.
Skattefri og gratis opladning på arbejdspladsen
Fra d. 1. januar 2023 har regeringen besluttet, at medarbejdere kan lade deres elbiler skattefrit og gratis på arbejdspladsen. Det betyder i bund og grund, at man som medarbejder kan køre helt gratis i sin bil, hvis man er god til at få den ladet op hos arbejdspladsen.
For at gøre det nemmere for virksomheder at få installeret elladere hos deres parkeringsplads har vi hos MyDesk indgået et samarbejde med ladestanderudbyderen “OK”. Det betyder, at vi kan tilbyde, at komme ud og sætte ladestandere op ved jeres virksomhed i samarbejde med OK. Vi er den eneste platform, som tilbyder dette. Hvis det lyder interessant for din virksomhed, så er det altså bare med at kontakte os, så vi kan finde frem til en god løsning for jeres virksomhed. Man får denne funktion gratis med i appen sammen med alle de andre gode funktioner, som bl.a. inkluderer mødebooking, kantinebooking, skrivebordsbooking, opsætning af sensorer og hardware.