Den hybride arbejdsplads er kommet for at blive, det er der ikke nogen tvivl om. Den hybride arbejdsplads bidrager med fleksibilitet og mange andre fordele for de ansatte hos en virksomhed.
I dette indlæg kan du læse mere om de fire største fordele der er ved at implementere den hybride arbejdsplads i en organisation.
En af de primære fordele ved den hybride arbejdsplads er, at den tilbyder fleksibilitet for både ansatte og ledere, hvilket er noget, som langt de fleste er blevet vant til over pandemien, som slog hele verdenen lidt ud af kurs. Nogle andre fordele ved den hybride arbejdsplads inkluderer øget produktivitet og medarbejdertilfredshed, flere muligheder for kontinuerlig læring, forbedret samarbejde og forhold, og bedre mentalt helbred for de ansatte. Lad os gå lidt i dybden med disse fordele.
Øget produktivitet og medarbejdertilfredshed
Med den øget fleksibilitet den hybride arbejdsplads giver føler de ansatte typisk, at de har bedre muligheder for at udnytte deres styrker, hvilket har en positiv effekt på produktivitet. Den hybride arbejdsplads gør det muligt for de ansatte at placere sig i det miljø, som bedst muligt passer til deres arbejdsbehov. For nogle kan det være, at de foretrækker at arbejde hjemmefra, mens andre foretrækker at være på kontoret. Det kan også være, at der er mange, som bare nyder selv at kunne vælge hvor de arbejder, alt efter hvordan deres kalender ser ud.
Denne mulighed for at arbejde hjemmefra eller på kontoret, eller at kombinere begge dele, hjælper også med at øge medarbejdertilfredshed, da de ansatte vil føle, at der er et større niveau af tillid mellem dem og deres ledere. Derudover bidrager fleksibiliteten til en forbedret work-life balance, hvilket også har en stor effekt på medarbejdertilfredshed.
Flere muligheder for kontinuerlig læring
En anden vigtig, men nogle gange overset fordel, ved den hybride arbejdsplads er, at den gør det nemmere for de ansatte at deltage i kontinuerlig læring uden for deres normale travle arbejdsmiljø. Det vil sige, at hvis de klarer en del af deres arbejde på kontoret, så kan de bruge den resterende tid på deres personlige udviklingsmål, mens de arbejder hjemmefra, hvilket også kan føre til bedre performance på jobbet og vækstmuligheder.
Forbedret samarbejde og forhold
I kontrast til fjernarbejde, så er der stadig mulighed for face-to-face kommunikation og samarbejde når man bruger den hybride arbejdsplads, hvilket er vigtigt for god team-building, og dermed bedre samarbejde mellem de ansatte. Det at muligheden for fysisk socialisering blandt de ansatte stadig er der, vil facilitere bedre arbejdsforhold, samt forbedre samarbejde på tværs af afdelinger, projektgrupper og arbejdsgrupper. Det er specielt tilfældet, når man kigger på situationen henover pandemien, hvor de ansatte har været tvunget til udelukkende at foretage kommunikation og samarbejde fra deres individuelle hjem. Hver gang disse ansatte mødes face-to-face, så kan det føre til vidensdeling, innovation, muligheder og at der bliver udviklet vigtige professionelle forhold.
Bedre mentalt helbred for de ansatte
For mange har det været helt fantastisk for deres mentale helbred, at have muligheden for at arbejde hjemmefra. Det at arbejder hjemmefra eliminerer nemlig mange af de stressfaktorer, som der kommer med en mere traditionel arbejdsmodel. Det kan f.eks. være stress over at skulle nå bussen, stress over at skulle blive færdig på kontoret hurtigst muligt, så man kan hente børnene til tiden, osv. Den nye fleksibilitet har også gjort det muligt for de ansatte at søge efter nye muligheder for at forbedre deres sundhed og velfærd. Der har dog også været den ulempe, at dem som virkelig nyder timerne på kontoret har følt sig ensomme. Det peger dog igen mod, at den hybride arbejdsplads er en god løsning. Den giver nemlig plads til begge typer af ansatte og langt de fleste virksomheder har begge typer, så derfor kan det være en dårlig beslutning at gå all-in på enten fjernarbejde eller fysisk tilstedeværelse. Det at de ansatte kan kombinere begge dele introducerer en bedre work-life balance for de ansatte, hvilket giver et bedre mentalt helbred for dem.