Den globale pandemi chokerede hele verdenen og resulterede i en transformation, som ændrede selve ideen for hvordan vi bør arbejde. Det traditionelle arbejde, hvor man skal møde ind hver eneste dag, selvom det ikke er nødvendigt, er ikke længere normen for en stor del af den arbejdende befolkning jorden rundt. Under pandemien var det sundhedsmæssigt ikke sikkert, at have mange folk samlet, hvilket tvang virksomheder til at finde på nye måder, at organisere deres ansatte.
Man blev altså nødt til at se bort fra alle de argumenter der var mod fjernarbejde, som på det tidspunkt var den generelle holdning – fjernarbejde er en dårlig ide. Det at man blev nødt til at introducere fjernarbejde fik dog mange til at indse, at det måske slet ikke var så dårlig en ide igen. Vi er så småt ved at være på den anden side af pandemien igen og langt de fleste kan derfor arbejde som normalt igen. Heldigvis har vi dog ikke glemt alle de fordele der var forbundet med fjernarbejde og det har introduceret en helt ny form for arbejdsplads – den hybride arbejdsplads.
Hvad er en hybrid arbejdsplads?
Ideen bag den hybride arbejdsplads er, at de ansatte har fleksibiliteten til at arbejde en del af deres arbejde derhjemme og resten ude på arbejdspladsen. Hos nogle kan det være en dag om ugen, hvor de kan arbejde hjemmefra, og hos andre kan det betyde, at de helt selv kan skifte mellem at være derhjemme og ude på arbejdspladsen alt efter hvad der passer dem bedst. Den hybride arbejdsplads er altså ikke en one-size-fits-all tilgang – heraf navnet “hybrid”.
I takt med at den hybride arbejdsplads bliver mere og mere udbredt, så er det også blevet meget tydeligt, at den er kommet for at blive.
Hvorfor den hybride arbejdsplads er kommet for at blive
Den fantastiske fleksibilitet, som den hybride arbejdsplads giver er en af de primære grunde til hvorfor den er kommet for at blive. En større undersøgelse hos Slacks ansatte viste, at hele 63% foretræk den hybride arbejdsplads over den traditionelle. Derudover var der yderligere 20%, som foretræk permanent fjernarbejde. Denne tendens er endnu større hos den unge arbejdskraft, hvor langt størstedelen foretrækker den hybride arbejdsplads.
Mens en stor del af befolkningen har skulle arbejde hjemmefra, så har mange fået øjnene op for hvor mange fordele denne fleksibilitet giver. Det har tilladt dem at være mere produktive, slippe for transporttid frem og tilbage, samt at nyde en bedre work-life balance.
Når det så er sagt, så er kontoret stadig det ideelle sted til samarbejde, professionelle forhold mellem kollegaer og til at bygge en god kultur i organisationen.
Fremtidens arbejdsplads skal være fleksibel og hybrid
Som resultat af det store behov for frihed, fleksibilitet, samt face-to-face kommunikation, så er der ikke nogen tvivl om, at den hybride arbejdsplads er den model, som tilbyder den klart bedste løsning. Den hybride arbejdsmodel giver en lang række fordele; øget produktivitet, medarbejdertilfredshed, mange digitale muligheder, en forbedret work-life balance, samt mange flere.
Fleksibiliteten, som den hybride arbejdsplads giver er uden tvivl det vigtigste element. Det skyldes, at den giver medarbejderne det, som de har ønsket i årevis – en bedre balance mellem privatlivet og det professionelle liv. En dårlig work-life balance kan være enormt skadelig for medarbejderne på flere forskellige måder – det kan skabe stress, flere sygedage og meget andet.
Det at skabe en god hybrid arbejdsplads kræver dog grundig forberedelse og planlægning, samt digitale redskaber, som kan hjælpe med at sørge for at alting stadig fungerer som det skal. Heldigvis er der kommet mange gode digitale redskaber på markedet, som hjælper virksomheder med at udvikle sig og tilpasse sig til den hybride arbejdsplads.